SUKKULENTER
Opdateret: 14. nov. 2022
Variationerne af sukkulenter er næsten uendelige, og dækker over flere forskellige arter. De lever i områder der ofte er udsat for tørke og lagrer derfor vand i sine blade eller stilk. Hvorfor du skal passe meget på med at vande dem for ofte.

Mangfoldigheden er stor hos sukkulent familien og dækker blandt andet over arter som vi bedre kender som Kaktus, stenurt, crassula og agave. Alle arter som er smukke og tiltrækkende i deres udseende, så meget at de kan være vanedannende at samle på. De har de mest fantastiske farvenuancer og skulpturelle udformninger.

PASNING
Selvom overvanding er sukkulentens værste fjende er de faktisk nemme at holde, og man taler tit om at de er en god begynder plante, som så længe den står lyst godt kan tåle at blive glemt lidt.
De holder som nævnt af at stå lyst, og gerne i direkte sollys for at trives bedst. De er hjemmehørende i områder med høje temperatur, tørre områder og lav luftfugtighed. Den vil derfor ikke trives på et badeværelse hvor der bades, da luftfugtigheden her er høj.
Vand den forsigtigt, og altid i en potte med dræn. Når de øverste tre cm. af jordens overflade er tør kan du vande, og lad den derefter tørre ud igen inden næste vanding. Sukkulenter har bedst af at blive vandet nedefra så den selv kan suge den rette mængde væske til sig.
SPOT DINE SUKKULENTERS ADFÆRD
- Tab af blade, kan skyldtes forskellige ting, men den typiske årsag er undervanding, hvilket får planten til at smide bladene for at spare energi.
Hvis planten ellers er sund, kan tab af blade også betyde at planten formerer sig. Smider planten de nederste blade og er de tilbage blivende blade stadig kraftige og og fine, så er der ingen grund til for meget bekymring.

Lad de tabte blade ligge i pottens jordoverflade, og du vil snart se nye små babyer skyde fra bladet.
-Visnende blade kan ofte misforstås som værende mangel på vand. Men det mest sandsynlige er at fejlen skyldtes overvanding. Fjern nænsomt de visne blade og lad jorden tørre helt ud før næste vanding.
- Ranglede stængler, kan være tegn på at planten ikke får lys nok. Planten vil vokse sig lang og ranglet i forsøg på at finde lyset.
- Bløde blade skyldtes normal råd, pga. overvanding. Fjern de bløde og plettede blade for at forhindre at de rådne områder spreder sig til resten af planten, og hold igen med vandingen.
- Mørke og tørre pletter, kan skyldtes stød, eller for meget berøring. Sukkulenter er sarte og kan ikke lide at du rør for meget ved bladene. Det kan også betyde at bladende er blevet svedne, eksempelvis hvis de står et sted med for meget direkte og intens sollys.

#sukkulenter #plantepasning #overvandning #stueplanter #kenddinplante #planteentusiast #pasgodtpådinegrønnevenner